Produkter

Nortec-Cannon har siden 1969 solgt og serviceret produkter fra den italienske CANNON GRUPPE, der med sine associerede selskaber er verdens største udbyder af anlæg indenfor polyurethan, komposit og termoplast.
Samarbejdet med CANNON GRUPPEN har medvirket til at give Nortec-Cannon en ledende position indenfor områder, hvor polyurethan anvendes industrielt.
Vor store referenceliste indenfor PUR-sandwich-paneler og køl/frys har ledt til et langvarigt partnerskab med MANNI PRESSE, som i mere end 25 år udelukkende har fokuseret på presser til fremstilling af PUR-sandwich-paneler.
Den store berøringsflade til køl/frys industrien gjorde det naturligt at indgå i et teknisk og kommercielt samarbejde med virksomheder som CANNON THERMOFORMING SYSTEMS og BELOTTI CNC-styrede bearbejdningscentre. Begge virksomheder repræsenterer en solid kvalitet og høj teknisk kompetence indenfor hver sit særlige fagområde.
Sideløbende med disse aktiviteter forhandler vi LIQUID CONTROL LIMITED, som gennem 30 år har produceret doseringsanlæg til et bredt anvendelsesområde.
Vores silikoneprodukt Elastosil M fra Wacker er et ideelt materiale til reproduktion af museumsgenstande og til udvikling af prototyper indenfor brancherne special-effekt, design og kunst. Vi anbefaler siliconegummi til meget fleksible værktøjer. Overfladen på de færdige emner får en meget stor slipeffekt
Wacker leverer mange forskellige
typer silikoner med hver
deres egenskab, så det er muligt at finde et produkt der passer til
den opgave , som du står og skal løse.
Fra Huntsman
Advanced Materials forhandler vi bl.a. RenShape, som
er et blokmateriale til brug for design-, model og
formfremstilling. Blokkene kan nemt bearbejdes til den ønskede
geometri og kan købes til yderst konkurrencedygtige priser. Af
databladene fremgår skærehastighed med mere.
Støbeproduktet RenCast er en ideel komponent til modeller baseret på polyurethan eller epoxy. Den findes også i en mere miljøvenlig udgave som Acrylic One.


