Nortec-Cannon er en af Skandinaviens førende leverandører af maskiner og færdige produktionsanlæg til den polyurethanforarbejdende industri. Siden 1969 har Nortec-Cannon været den nordiske arm af den italienske CANNON GRUPPE, der med sine associerede selskaber er verdens største udbyder af anlæg indenfor polyurethan, komposit og termoplast.
Mere end 550 anlæg i drift siger noget om vor position på det nordiske og baltiske marked. Vor referenceliste illustrerer også den spredning vi har til andre markeder som: Polen, Ungarn, Kina, Kuwait, Egypten, Zimbabwe og Thailand.
Nortec-Cannon udgør med sine partnere i Finland, Norge og Island en veludbygget organisation, der kan tilbyde den nordiske og baltiske industri service, reservedele og teknologi.